Stoffer, der ikke let nedbrydes eller har en meget langsom nedbrydningshastighed, er ofte syntetiske materialer fremstillet af polymerer afledt af petrokemikalier. Disse materialer nedbrydes ikke let af naturlige processer, såsom mikrobiel aktivitet, sollys eller fugt. Almindelige eksempler på stoffer, der ikke let nedbrydes, omfatter:
Polyester: Polyester er en syntetisk fiber fremstillet af polyethylenterephthalat (PET), som er afledt af petroleum. Den er kendt for sin holdbarhed, modstandsdygtighed over for rynker og langsomme nedbrydningshastighed.
Nylon: Nylon er en anden syntetisk fiber fremstillet af petrokemikalier. Det er stærkt, let og har lav biologisk nedbrydelighed.
Akryl: Akrylfibre er syntetiske og nedbrydes ikke let. Akryl bruges ofte i tøj, tæpper og udendørs stoffer.
Polypropylen: Polypropylen er en termoplastisk polymer, der bruges i forskellige applikationer, herunder tekstiler. Det er modstandsdygtigt over for mange kemiske opløsningsmidler og har en lav nedbrydningshastighed.
Spandex/Elastan: Spandex, også kendt som elastan, er en syntetisk fiber, der almindeligvis anvendes i strækbare stoffer. Det har lav biologisk nedbrydelighed.
Polyethylen: Selvom det ikke typisk bruges i tøj, er polyethylen et meget brugt plastmateriale, der er meget modstandsdygtigt over for nedbrydning.
Disse syntetiske stoffer bidrager til miljøproblemer, især når de ender på lossepladser eller naturlige miljøer. I modsætning til naturlige fibre som bomuld eller uld, der lettere kan nedbrydes, forbliver syntetiske stoffer i miljøet i længere perioder. Der arbejdes på at udvikle mere bæredygtige alternativer, såsom biobaserede og bionedbrydelige syntetiske fibre eller øget genanvendelse af tekstiler for at minimere miljøpåvirkningen af disse materialer.
